Én profil pr. barn
Navn, valgfri alder og en farve. Al data - registreringer, egne ord, vendepunkter, tilpasninger - holdes adskilt pr. barn. Ét barn er gratis; flere børn er Premium.
Registrér energi, overskud, humør, søvn, mad, aktiviteter og reaktioner gennem dagen - på et minut ad gangen.
Og når PPR, skolen eller kommunen beder om dokumentation, står du ikke med løse sedler og hukommelse: du har måneder af registreringer, og appen samler dem i én PDF med udvikling, vendepunkter og dag-for-dag oversigt.
Krypteret med AES-256. Nøglen ligger i telefonens Keystore og forlader aldrig enheden.
Du behøver hverken login eller sky. Journalen sendes aldrig til en server - du deler selv, når du vil.
Fire tidsrum på dagen, store tryk-flader og mulighed for at udfylde bagefter - også dage senere.
Én PDF med udvikling, vendepunkter og dag-for-dag oversigt til læge, PPR, skole og kommune.
Appen er lavet til forældre til børn med ADHD, autisme, søvnbesvær, sanseforstyrrelser eller andre særlige behov - og til alle jer, der bliver bedt om at "holde lidt øje og skrive det ned".
Navn, valgfri alder og en farve. Al data - registreringer, egne ord, vendepunkter, tilpasninger - holdes adskilt pr. barn. Ét barn er gratis; flere børn er Premium.
Du registrerer, når du har hænderne fri - ikke minut for minut.
Hvert felt har sin egen note, så en konkret observation kan uddybes. Antallet af noter vises på dagen, og de kommer med i PDF-eksporten.
Bladr dag for dag, eller spring til en dato i kalenderen, hvor dage med data er markeret. Historikken viser de seneste 14 dage med "X/Y udfyldt", og du kan altid rette en tidligere dag. Fremtidige datoer er spærret.
Tilføj dine egne ord på reaktioner, aktiviteter og symptomer. Fjern de valgmuligheder I ikke bruger, skjul hele tidsrum eller enkelte felter. Alt gemmes pr. barn, og intet går tabt - skjulte ting kan altid hentes tilbage.
Markér dagene hvor noget vigtigt skete: ny medicin, skoleskift, sygdom. Vælg retning - det blev bedre, det blev værre, eller en hændelse - og skriv en note. Du kan sætte dem ind bagefter, for man husker som regel først senere.
Vejning er lejlighedsvis og ligger derfor for sig selv: ±0,1-knapper, hurtigvalg og forskellen siden sidste måling. Én måling pr. dato, tidligere målinger listes. Gratis at registrere - kurven er Premium.
Antal opvågninger, samlet vågen tid og søvnkvalitet. Over tid får du gennemsnitlig sengetid og vågnetid, hvor regelmæssig søvnen er, og en indsigt om nattesøvn kontra næste dags energi.
Gem alle børn og al data i én fil, og gendan den igen på en ny telefon. Appen minder dig om det, hvis der er gået for længe. Dertil mørkt tema, app-lås med fingeraftryk eller kode, og sletning af ét barn eller al data.
Vælg 1, 3, 6 eller 12 måneder og se en samlet trivselsscore, en trivsels-kalender dag for dag, og gennemsnit pr. mål med retningsindikator: går det frem, tilbage eller er det stabilt?
Skærmbilleder fra Mønstre med eksempeldata. Retningen beregnes ved at sammenligne periodens første og anden halvdel.
Forældre bliver ofte bedt om at følge et barns udvikling over uger eller måneder. Børnejournal strukturerer den observation, så den kan læses af andre end den, der har skrevet den.
Udviklings-overblik for den valgte periode, vendepunkter med dato og retning, og en dag-for-dag oversigt med forældrenes egne noter og egne ord.
Faste skalaer (energi 1–5, overskud 0–10, humør og søvnkvalitet 1–5) registreret i fire faste tidsrum. Retningsindikatorer sammenligner periodens to halvdele. Formuleringerne er bevidst forsigtige - appen stiller ingen diagnoser.
Ingen konto påkrævet og ingen dataindsamling. Oplysningerne ligger krypteret på forælderens telefon, og deling sker udelukkende ved, at forælderen selv sender en fil. Læs privatlivspolitikken.
Brugbar som bilag til henvisning, PPR-indstilling, medicinopfølgning eller møder om skole og aflastning. Appen er et forældreværktøj, ikke journalsystem eller medicinsk udstyr.
Premium er et engangskøb - ikke et abonnement. Du kan bruge journalen gratis, så længe du vil, og alt du har skrevet bliver dit uanset hvad.
Købet er endnu ikke åbnet. Alle gratis-funktioner virker fuldt ud, og Premium kan slås til senere uden at du mister data.
Børnejournal udvikles af én lille dansk virksomhed, og forældres input ændrer faktisk appen. Skriv, hvad du mangler - så kommer det på listen.
Inde i appen ligger "Send en idé til udvikleren", som åbner din egen mail-app med teksten udfyldt. Appen sender aldrig selv noget.